søndag den 1. oktober 2017

Blog del 3

Alle har forskellige forudsætninger for at lære. Derfor skal jeg som faglærer differentiere og tilrettelægge min undervisning, så den tilpasses den enkelte elev.

Jeg skal for at møde eleverne på deres faglige og sociale ståsted, sikre at min undervisning er tilpasset til den enkelte elevs faglige niveau. Når jeg som faglærer planlægger et undervisningsforløb, kigger jeg blandt andet på elevernes faglige niveau, interesser og arbejdsmåder. Ved at fokusere på elevernes individuelle forudsætninger, får jeg et godt afsæt til at planlægge en undervisning, som møder alle elever dér, hvor de er, og som udfordrer dem på en passende måde.

Det kan være en svær opgave at tilpasse al undervisning til hver elev, men jeg har som faglærer en række metoder, som jeg kan benytte sig af, og jeg er gennem dette modul blevet introduceret for yderligere, som jeg har stor tiltro til og ser som spændende at få implementeret i min undervisning når jeg kommer tilbage. Undervisningsdifferentiering med it!

Digitale teknologier giver mig som faglærer mulighed for at skræddersy opgaver individuelt til hver elev, eller samle mine elever i mindre grupper på samme faglige niveau, som så får ens opgaver. Og med de digitale læremidler på min arbejdsplads stillet til rådighed med computere, smartboardes, samt elevernes naturlige interesse for teknologiske gadgets i lommen i form af smartphones, er vejen banet mod en videreudvikling af min differentierede undervisning.

Kahoot, Youtube og sociale medier giver mig som faglærer gode muligheder for at gøre mine krav og forventninger til den enkelte elev tydelige. It er også et godt evaluerings værktøj – eksempelvis kunne nævnes en elevquiz via Kahoot – eller et digitalt spørgeskema i quizform. Jeg kan som faglærer lave en lærequiz gennem Kahoot, hvorigennem jeg kan følge med i mine elevers arbejde og rådgive dem løbende.

Digitale teknologier som eksempelvis Kahoot giver mig mulighed for at lade eleven få medindflydelse på sin egen læreproces og lade dem vejledes tæt undervejs i forløbet, hvilket skaber gode forudsætninger for at styrke motivationen og øge læringen hos eleven.

Jeg vil som faglærer undervejs i et it forløb kunne se efter tegn på læring hos eleverne, og såfremt en elev ikke viser tegn på, at han eller hun er i gang med at lære, hjælpe læreprocessen på vej ved at tilpasse undervisningen endnu bedre til eleven.

Blog del 2

Jeg har fundet Kahoot som et interessant it-baseret undervisnings værktøj – noget jeg helt bestemt skal have implementeret i min undervisning som et differentierende redskab.
Kahoot er en online quiz, hvor man ser spørgsmålene og svarmulighederne på en tavle og svarer med sin smartphone – spørgsmålet vises kun på tavlen og kræver derfor fysisk fremmøde for den enkelte elev.

En kort intro
:
1. Quizzen startes på smartboardet
2. Eleverne logger ind på kahoot.it på deres smartphone med koden fra smartboardet
3. Eleverne indtaster deres eget navn.
4. Jeg eller eleverne styrer quizzen fra smartboardet, hvor spørgsmålene vises
5. Eleverne svarer via deres smartphone
6. Det rigtige svar vises på smartboardet
7. Point og stillingen vises på smartboardet

Hvordan laver jeg så en Kahootquiz?
Der er tre muligheder, når jeg starter en Kahoot:
o Quiz
o Diskussion
o Spørgeundersøgelse

Der er egentlig ikke så stor forskel på de tre typer. Det er samme program og samme fremgangsmåde. Der er en lille forskel i udførelsen/begrænsninger/muligheder.

Quiz: Her vil jeg kunne stille lige så mange spørgsmål jeg vil, og svarene kan være forkerte eller rigtige. Jeg kan selv bestemme, hvor mange svarmuligheder der er, og jeg kan selv vælge, hvor mange rigtige og forkerte der er. Der gives point for at svare rigtigt og svare hurtigt.

Diskussion: Her kan jeg kun stille ÉT spørgsmål. Jeg kan selv vælge hvor mange svarmuligheder, der skal være. Svarmulighederne er ikke rigtig eller forkert. Jeg kan vælge at vise en video fra Youtube, som skal sætte gang i diskussionen. Tanken er altså at eleverne samtaler og diskuterer ud fra spørgsmålet.

Undersøgelse: Minder meget om de to øvrige. Her er spørgsmål med svarmuligheder, men der er ikke rigtigt og forkert, og der gives ikke point.

For alle tre muligheder gælder, at der efter hvert spørgsmål vises søjler over hvordan spillerne har svaret, det er her jeg kan få min viden til en differentieret undervisning.

Der uanede mængder af muligheder og ideer med Kahoot. De muligheder, jeg ser som bedst egnet for mine elever er:

Elevquiz:
Hvor eleverne udvikler deres egen quiz i forbindelse med de læringsmål de har. En quiz over det emne, de netop har arbejdet med.
Elevproduktionen er guld værd og en super evalueringsform.

Lærerquiz
:
Hvor jeg som lærer laver en quiz, hvor det synliggøres overfor eleverne, hvad de skal kunne. Det kan være opstart til et emne, eller det kan være mere traditionelt som afslutning og evaluering. Jeg forestiller mig, at de er engagerede så snart der er tale om spilbaseret læring.

Tjek ud:
Et lille “tjek ud” i slutningen af en time er en fin opsamling. Her kan der eksempelvis stilles tre korte spørgsmål i tilknytning til timen.


Man kan jo være heldig at banke eleverne i deres egen quiz ;-)


Blog del 1

Jeg har været uddannet tømrer i 10 år, og har været ansat på EUC Sjællands tømrerlinje i 5 år, hvor jeg hovedsageligt underviser på GF2. Når jeg modtager eleverne her, er det første gang de stifter bekendtskab med et af de mest væsentlige værktøjer i resten af deres læretid; tegneprogrammet AutoCAD, et digitalt værktøj. Det er en modtagelse af op til 30 elever på holdet, og jeg oplever store udfordringer med at ”nå alle” og dermed få skabt et overblik over elevernes faglige niveau, samt deres kendskab, og evner til brug af it generelt.

Selvom jeg som faglærer er opmærksom på mine elevers forskelligheder, formår jeg ikke altid at tilrettelægge en undervisning, der i en tilstrækkelig grad tilgodeser elevernes styrker, svagheder og behov – med hvad er tilstrækkeligt?

Det er en interessant diskussion, en diskussion jeg ser som uden en facitliste, for hvordan en differentieret undervisning skal se ud – der vil være en utømmelig tankevirke for hvilke muligheder for differentiering der er. Og jeg ser heller ingen øvre grænse for, hvad en elev kan få ud af en differentieret undervisning, der vil altid være potentiale for større udbytte. Jeg ser derfor et spændende – om end stort – arbejde i fortsat og uendeligt, at arbejde med at kvalificere min differentierende undervisning.

En ting er sikkert – undervisningsdifferentiering kræver en engageret lærer – en som er optaget af, at finde ud af hvordan deres elever lærer, og ved udnyttelse af denne viden, kunne planlægge og gennemføre en god undervisning.

Og jeg føler mig engageret – og
”nysgerrig på hvordan jeg får skabt et overblik, synliggjort og tilgodeset elevernes individuelle faglige niveau, med et tilrettelagt differentierende undervisningsforløb”,
hvorfor jeg ofte tager mig selv i at tænke over min målsætning, inspiration og rammen for min undervisning. Noget jeg som faglærer er nødt til at have styr på, for at kunne få differentieret min undervisning bedst muligt.

Får jeg formuleret min overordnede målsætning for et undervisningsforløb, med min viden om mine elevers forudsætninger og potentialer? En målsætning der skal holde mig på sporet og inden for den - og eventuelt overskridende den - formulerer eleverne i samarbejde med mig deres egne målsætninger for deres læring. Skriftligt formulerede målsætninger har vist sig at fastholde både mig og mine elever bedst.
Får jeg inspireret og udfordret mine elever bedst muligt? Vil jeg gennem digital læring, såsom Kahoot læringsquizzer med fagligt indhold, virtuelle ekskursioner ud i verden, ved at vise dem instruktionsvideoer og meget andet der kan åbne en verden for dem, pirre deres nysgerrighed og deres lyst til at gå på opdagelse og at eksperimentere, kunne inspirere og udfordre dem yderligere?

Får jeg skabt de bedste rammer for mine elevers læring? Et rammesat tidsforløb, hvori jeg stiller dem opgaver, værktøj, computere, andet materiale, samt alle slags undervisningsmidler til rådighed for eleverne til videre bearbejdning. En ramme der lader den enkelte elev i evt. samarbejde med andre, forfølge sine mål og bearbejdet stoffet som eleven trives bedst.

fredag den 8. september 2017

Feedup - Feedback - Feedforward

En lille film og det at give feedback.

Refleksioner efter at have set denne film er for mig, som hvis man skal finde vej på et kort. 
Da man for at kunne det skal:
1. Vide hvor man er?
2. Vide hvor man skal hen?
3. Vide hvad man skal gøre, for at komme hen til hvor man gerne vil være?

John Hatties Feedback model[1]






[1] http://www.skoleportalen.dk/media/6890-FL-marts2013-korr2.pdf er for mig et godt eksempel på en brugbar arbejdsmetode.

fredag den 1. september 2017

Hvorfor thinglink?




Hvis man tager udgangspunkt i Kolb's læringscirkel, så er den nem at anvende i forbindelse med thinglink fordi:

1. Konkret oplevelse/erfaring - Eleven kan opleve hvad opgaven handler om ved hjælp af billeder eller film.

2. Abstrakt begrabsliggørelse/ konklusion - Eleven kan vurdere og konkludere hvad opgaven drejer sig om ved at læse sig frem til det.

3. Eleven kan ekperimentere i værkstedet eller teori med den nye viden han eller hun har.

4. Reflekterende observation/eftertænksomhed -  Eleven kan efterfølgende tænke/reflektere over opgaven ved at svare på dertil indrettede reflektionsspørgsmål evt. lavet som en Kahoot! quiz...


Havde brug for at kunne linke til thinglink...



torsdag den 31. august 2017

Illeris - Læringens processer og dimensioner

Som en lektie til vores næste undervisning dag DigiTek og læring, skal vi igen igang med Illeris, denne gang syntes jeg til gengæld at det giver mere mening end det gjorde for to år siden på Modul 1.

I denne omgang drejede det sig om det tredje kapitel i Illeris bog Læring s. 35-43 - Læringens processer og dimensioner. 
Jeg opdager her at jeg havde markeret lidt forskelligt i dette kapitel fra sidste gang:

       

            


Min fortolkning er at i hans bog tages der udgangspunkt i at al læring omfatter to vidt forskellige processer hvori der er tre dimensioner som skal alle være aktive for at læring kan finde sted.
Den ene proces er samspillet imellem individet og dets omgivelser. Den anden proces er den individuelle mentale proces, der sker af de impulser og indtryk som samspillet medfører.
De tre dimensioner består af hhv. den indholds, drivkrafts og samspilsmæssige dimension.

Det der udgør samspilsprocessen er grundlæggende af social og samfundsmæssig karakter, altså har samfundsstrukturen enorm stor indflydelse på hvordan læring kan finde sted og i hvor stor grad den gør det. Det illustrerer Illeris med sin læringstrekant (se Figur 1. Læringens fundamentale processer ovenfor s.36)
Den beskriver at der skal være et indhold der skal læres, men det kan individet ikke tilegne sig uden en drivkraft i samspil med sin omverden. Det illustrerer Illeris  (se figur 2. Læringens tre dimensioner s.39)

 Illeris gør det meget klart, at læring altid har både et subjekt og et objekt, der er altså altid nogen der skal lære noget. Det er tilegnelsen af dette noget der er hele læringens kerne.











tirsdag den 29. august 2017

Konstruktion af 90 graders vinkel. ( 3 4 5 trekant )

Øvelse 3: videocase:

Problemstilling: Manglende tid i undervisningen, til at lære eleven et grundlæggende element.

Valg af model: den e-didaktiske overvejelses-model. Fordi den virker mere uddybende.

Formål: at lave videoer for at spare tid i undervisning, frigive mere tid til andre elementer i faget.

Læringsmål: at lære eleven at konstruerer en ret vinkel.

Undervisningsform: instruktivistisk: instruktion - lærer til elev i video.

Læremiddel/teknologi: hvad: youtube video. Hvorfor: fordi eleven kan se videoen når det passer eleven, f.eks. i bussen på vej hjem fra skole, og ikke når det passer underviseren.

E didaktisk overvejelsesmodel

I dag viste vores underviser os denne didaktiske model:
http://edidaktik.evidencenter.dk/Model/Model.html

Den er interaktiv, så kig på den.