tirsdag den 3. oktober 2017
søndag den 1. oktober 2017
Blog del 3
Alle har forskellige forudsætninger for at lære. Derfor skal jeg som faglærer differentiere og tilrettelægge min undervisning, så den tilpasses den enkelte elev.
Jeg skal for at møde eleverne på deres faglige og sociale ståsted, sikre at min undervisning er tilpasset til den enkelte elevs faglige niveau. Når jeg som faglærer planlægger et undervisningsforløb, kigger jeg blandt andet på elevernes faglige niveau, interesser og arbejdsmåder. Ved at fokusere på elevernes individuelle forudsætninger, får jeg et godt afsæt til at planlægge en undervisning, som møder alle elever dér, hvor de er, og som udfordrer dem på en passende måde.
Det kan være en svær opgave at tilpasse al undervisning til hver elev, men jeg har som faglærer en række metoder, som jeg kan benytte sig af, og jeg er gennem dette modul blevet introduceret for yderligere, som jeg har stor tiltro til og ser som spændende at få implementeret i min undervisning når jeg kommer tilbage. Undervisningsdifferentiering med it!
Digitale teknologier giver mig som faglærer mulighed for at skræddersy opgaver individuelt til hver elev, eller samle mine elever i mindre grupper på samme faglige niveau, som så får ens opgaver. Og med de digitale læremidler på min arbejdsplads stillet til rådighed med computere, smartboardes, samt elevernes naturlige interesse for teknologiske gadgets i lommen i form af smartphones, er vejen banet mod en videreudvikling af min differentierede undervisning.
Kahoot, Youtube og sociale medier giver mig som faglærer gode muligheder for at gøre mine krav og forventninger til den enkelte elev tydelige. It er også et godt evaluerings værktøj – eksempelvis kunne nævnes en elevquiz via Kahoot – eller et digitalt spørgeskema i quizform. Jeg kan som faglærer lave en lærequiz gennem Kahoot, hvorigennem jeg kan følge med i mine elevers arbejde og rådgive dem løbende.
Digitale teknologier som eksempelvis Kahoot giver mig mulighed for at lade eleven få medindflydelse på sin egen læreproces og lade dem vejledes tæt undervejs i forløbet, hvilket skaber gode forudsætninger for at styrke motivationen og øge læringen hos eleven.
Jeg vil som faglærer undervejs i et it forløb kunne se efter tegn på læring hos eleverne, og såfremt en elev ikke viser tegn på, at han eller hun er i gang med at lære, hjælpe læreprocessen på vej ved at tilpasse undervisningen endnu bedre til eleven.
Jeg skal for at møde eleverne på deres faglige og sociale ståsted, sikre at min undervisning er tilpasset til den enkelte elevs faglige niveau. Når jeg som faglærer planlægger et undervisningsforløb, kigger jeg blandt andet på elevernes faglige niveau, interesser og arbejdsmåder. Ved at fokusere på elevernes individuelle forudsætninger, får jeg et godt afsæt til at planlægge en undervisning, som møder alle elever dér, hvor de er, og som udfordrer dem på en passende måde.
Det kan være en svær opgave at tilpasse al undervisning til hver elev, men jeg har som faglærer en række metoder, som jeg kan benytte sig af, og jeg er gennem dette modul blevet introduceret for yderligere, som jeg har stor tiltro til og ser som spændende at få implementeret i min undervisning når jeg kommer tilbage. Undervisningsdifferentiering med it!
Digitale teknologier giver mig som faglærer mulighed for at skræddersy opgaver individuelt til hver elev, eller samle mine elever i mindre grupper på samme faglige niveau, som så får ens opgaver. Og med de digitale læremidler på min arbejdsplads stillet til rådighed med computere, smartboardes, samt elevernes naturlige interesse for teknologiske gadgets i lommen i form af smartphones, er vejen banet mod en videreudvikling af min differentierede undervisning.
Kahoot, Youtube og sociale medier giver mig som faglærer gode muligheder for at gøre mine krav og forventninger til den enkelte elev tydelige. It er også et godt evaluerings værktøj – eksempelvis kunne nævnes en elevquiz via Kahoot – eller et digitalt spørgeskema i quizform. Jeg kan som faglærer lave en lærequiz gennem Kahoot, hvorigennem jeg kan følge med i mine elevers arbejde og rådgive dem løbende.
Digitale teknologier som eksempelvis Kahoot giver mig mulighed for at lade eleven få medindflydelse på sin egen læreproces og lade dem vejledes tæt undervejs i forløbet, hvilket skaber gode forudsætninger for at styrke motivationen og øge læringen hos eleven.
Jeg vil som faglærer undervejs i et it forløb kunne se efter tegn på læring hos eleverne, og såfremt en elev ikke viser tegn på, at han eller hun er i gang med at lære, hjælpe læreprocessen på vej ved at tilpasse undervisningen endnu bedre til eleven.
Blog del 2
Jeg har fundet Kahoot som et interessant it-baseret undervisnings værktøj – noget jeg helt bestemt skal have implementeret i min undervisning som et differentierende redskab.
Kahoot er en online quiz, hvor man ser spørgsmålene og svarmulighederne på en tavle og svarer med sin smartphone – spørgsmålet vises kun på tavlen og kræver derfor fysisk fremmøde for den enkelte elev.
En kort intro:
1. Quizzen startes på smartboardet
2. Eleverne logger ind på kahoot.it på deres smartphone med koden fra smartboardet
3. Eleverne indtaster deres eget navn.
4. Jeg eller eleverne styrer quizzen fra smartboardet, hvor spørgsmålene vises
5. Eleverne svarer via deres smartphone
6. Det rigtige svar vises på smartboardet
7. Point og stillingen vises på smartboardet
Hvordan laver jeg så en Kahootquiz?
Der er tre muligheder, når jeg starter en Kahoot:
o Quiz
o Diskussion
o Spørgeundersøgelse
Der er egentlig ikke så stor forskel på de tre typer. Det er samme program og samme fremgangsmåde. Der er en lille forskel i udførelsen/begrænsninger/muligheder.
Quiz: Her vil jeg kunne stille lige så mange spørgsmål jeg vil, og svarene kan være forkerte eller rigtige. Jeg kan selv bestemme, hvor mange svarmuligheder der er, og jeg kan selv vælge, hvor mange rigtige og forkerte der er. Der gives point for at svare rigtigt og svare hurtigt.
Diskussion: Her kan jeg kun stille ÉT spørgsmål. Jeg kan selv vælge hvor mange svarmuligheder, der skal være. Svarmulighederne er ikke rigtig eller forkert. Jeg kan vælge at vise en video fra Youtube, som skal sætte gang i diskussionen. Tanken er altså at eleverne samtaler og diskuterer ud fra spørgsmålet.
Undersøgelse: Minder meget om de to øvrige. Her er spørgsmål med svarmuligheder, men der er ikke rigtigt og forkert, og der gives ikke point.
For alle tre muligheder gælder, at der efter hvert spørgsmål vises søjler over hvordan spillerne har svaret, det er her jeg kan få min viden til en differentieret undervisning.
Der uanede mængder af muligheder og ideer med Kahoot. De muligheder, jeg ser som bedst egnet for mine elever er:
Elevquiz:
Hvor eleverne udvikler deres egen quiz i forbindelse med de læringsmål de har. En quiz over det emne, de netop har arbejdet med.
Elevproduktionen er guld værd og en super evalueringsform.
Lærerquiz:
Hvor jeg som lærer laver en quiz, hvor det synliggøres overfor eleverne, hvad de skal kunne. Det kan være opstart til et emne, eller det kan være mere traditionelt som afslutning og evaluering. Jeg forestiller mig, at de er engagerede så snart der er tale om spilbaseret læring.
Tjek ud:
Et lille “tjek ud” i slutningen af en time er en fin opsamling. Her kan der eksempelvis stilles tre korte spørgsmål i tilknytning til timen.
Man kan jo være heldig at banke eleverne i deres egen quiz ;-)
Kahoot er en online quiz, hvor man ser spørgsmålene og svarmulighederne på en tavle og svarer med sin smartphone – spørgsmålet vises kun på tavlen og kræver derfor fysisk fremmøde for den enkelte elev.
En kort intro:
1. Quizzen startes på smartboardet
2. Eleverne logger ind på kahoot.it på deres smartphone med koden fra smartboardet
3. Eleverne indtaster deres eget navn.
4. Jeg eller eleverne styrer quizzen fra smartboardet, hvor spørgsmålene vises
5. Eleverne svarer via deres smartphone
6. Det rigtige svar vises på smartboardet
7. Point og stillingen vises på smartboardet
Hvordan laver jeg så en Kahootquiz?
Der er tre muligheder, når jeg starter en Kahoot:
o Quiz
o Diskussion
o Spørgeundersøgelse
Der er egentlig ikke så stor forskel på de tre typer. Det er samme program og samme fremgangsmåde. Der er en lille forskel i udførelsen/begrænsninger/muligheder.
Quiz: Her vil jeg kunne stille lige så mange spørgsmål jeg vil, og svarene kan være forkerte eller rigtige. Jeg kan selv bestemme, hvor mange svarmuligheder der er, og jeg kan selv vælge, hvor mange rigtige og forkerte der er. Der gives point for at svare rigtigt og svare hurtigt.
Diskussion: Her kan jeg kun stille ÉT spørgsmål. Jeg kan selv vælge hvor mange svarmuligheder, der skal være. Svarmulighederne er ikke rigtig eller forkert. Jeg kan vælge at vise en video fra Youtube, som skal sætte gang i diskussionen. Tanken er altså at eleverne samtaler og diskuterer ud fra spørgsmålet.
Undersøgelse: Minder meget om de to øvrige. Her er spørgsmål med svarmuligheder, men der er ikke rigtigt og forkert, og der gives ikke point.
For alle tre muligheder gælder, at der efter hvert spørgsmål vises søjler over hvordan spillerne har svaret, det er her jeg kan få min viden til en differentieret undervisning.
Der uanede mængder af muligheder og ideer med Kahoot. De muligheder, jeg ser som bedst egnet for mine elever er:
Elevquiz:
Hvor eleverne udvikler deres egen quiz i forbindelse med de læringsmål de har. En quiz over det emne, de netop har arbejdet med.
Elevproduktionen er guld værd og en super evalueringsform.
Lærerquiz:
Hvor jeg som lærer laver en quiz, hvor det synliggøres overfor eleverne, hvad de skal kunne. Det kan være opstart til et emne, eller det kan være mere traditionelt som afslutning og evaluering. Jeg forestiller mig, at de er engagerede så snart der er tale om spilbaseret læring.
Tjek ud:
Et lille “tjek ud” i slutningen af en time er en fin opsamling. Her kan der eksempelvis stilles tre korte spørgsmål i tilknytning til timen.
Man kan jo være heldig at banke eleverne i deres egen quiz ;-)
Blog del 1
Jeg har været uddannet tømrer i 10 år, og har været ansat på EUC Sjællands tømrerlinje i 5 år, hvor jeg hovedsageligt underviser på GF2. Når jeg modtager eleverne her, er det første gang de stifter bekendtskab med et af de mest væsentlige værktøjer i resten af deres læretid; tegneprogrammet AutoCAD, et digitalt værktøj. Det er en modtagelse af op til 30 elever på holdet, og jeg oplever store udfordringer med at ”nå alle” og dermed få skabt et overblik over elevernes faglige niveau, samt deres kendskab, og evner til brug af it generelt.
Selvom jeg som faglærer er opmærksom på mine elevers forskelligheder, formår jeg ikke altid at tilrettelægge en undervisning, der i en tilstrækkelig grad tilgodeser elevernes styrker, svagheder og behov – med hvad er tilstrækkeligt?
Det er en interessant diskussion, en diskussion jeg ser som uden en facitliste, for hvordan en differentieret undervisning skal se ud – der vil være en utømmelig tankevirke for hvilke muligheder for differentiering der er. Og jeg ser heller ingen øvre grænse for, hvad en elev kan få ud af en differentieret undervisning, der vil altid være potentiale for større udbytte. Jeg ser derfor et spændende – om end stort – arbejde i fortsat og uendeligt, at arbejde med at kvalificere min differentierende undervisning.
En ting er sikkert – undervisningsdifferentiering kræver en engageret lærer – en som er optaget af, at finde ud af hvordan deres elever lærer, og ved udnyttelse af denne viden, kunne planlægge og gennemføre en god undervisning.
Og jeg føler mig engageret – og
”nysgerrig på hvordan jeg får skabt et overblik, synliggjort og tilgodeset elevernes individuelle faglige niveau, med et tilrettelagt differentierende undervisningsforløb”,
hvorfor jeg ofte tager mig selv i at tænke over min målsætning, inspiration og rammen for min undervisning. Noget jeg som faglærer er nødt til at have styr på, for at kunne få differentieret min undervisning bedst muligt.
Får jeg formuleret min overordnede målsætning for et undervisningsforløb, med min viden om mine elevers forudsætninger og potentialer? En målsætning der skal holde mig på sporet og inden for den - og eventuelt overskridende den - formulerer eleverne i samarbejde med mig deres egne målsætninger for deres læring. Skriftligt formulerede målsætninger har vist sig at fastholde både mig og mine elever bedst.
Får jeg inspireret og udfordret mine elever bedst muligt? Vil jeg gennem digital læring, såsom Kahoot læringsquizzer med fagligt indhold, virtuelle ekskursioner ud i verden, ved at vise dem instruktionsvideoer og meget andet der kan åbne en verden for dem, pirre deres nysgerrighed og deres lyst til at gå på opdagelse og at eksperimentere, kunne inspirere og udfordre dem yderligere?
Får jeg skabt de bedste rammer for mine elevers læring? Et rammesat tidsforløb, hvori jeg stiller dem opgaver, værktøj, computere, andet materiale, samt alle slags undervisningsmidler til rådighed for eleverne til videre bearbejdning. En ramme der lader den enkelte elev i evt. samarbejde med andre, forfølge sine mål og bearbejdet stoffet som eleven trives bedst.
Selvom jeg som faglærer er opmærksom på mine elevers forskelligheder, formår jeg ikke altid at tilrettelægge en undervisning, der i en tilstrækkelig grad tilgodeser elevernes styrker, svagheder og behov – med hvad er tilstrækkeligt?
Det er en interessant diskussion, en diskussion jeg ser som uden en facitliste, for hvordan en differentieret undervisning skal se ud – der vil være en utømmelig tankevirke for hvilke muligheder for differentiering der er. Og jeg ser heller ingen øvre grænse for, hvad en elev kan få ud af en differentieret undervisning, der vil altid være potentiale for større udbytte. Jeg ser derfor et spændende – om end stort – arbejde i fortsat og uendeligt, at arbejde med at kvalificere min differentierende undervisning.
En ting er sikkert – undervisningsdifferentiering kræver en engageret lærer – en som er optaget af, at finde ud af hvordan deres elever lærer, og ved udnyttelse af denne viden, kunne planlægge og gennemføre en god undervisning.
Og jeg føler mig engageret – og
”nysgerrig på hvordan jeg får skabt et overblik, synliggjort og tilgodeset elevernes individuelle faglige niveau, med et tilrettelagt differentierende undervisningsforløb”,
hvorfor jeg ofte tager mig selv i at tænke over min målsætning, inspiration og rammen for min undervisning. Noget jeg som faglærer er nødt til at have styr på, for at kunne få differentieret min undervisning bedst muligt.
Får jeg formuleret min overordnede målsætning for et undervisningsforløb, med min viden om mine elevers forudsætninger og potentialer? En målsætning der skal holde mig på sporet og inden for den - og eventuelt overskridende den - formulerer eleverne i samarbejde med mig deres egne målsætninger for deres læring. Skriftligt formulerede målsætninger har vist sig at fastholde både mig og mine elever bedst.
Får jeg inspireret og udfordret mine elever bedst muligt? Vil jeg gennem digital læring, såsom Kahoot læringsquizzer med fagligt indhold, virtuelle ekskursioner ud i verden, ved at vise dem instruktionsvideoer og meget andet der kan åbne en verden for dem, pirre deres nysgerrighed og deres lyst til at gå på opdagelse og at eksperimentere, kunne inspirere og udfordre dem yderligere?
Får jeg skabt de bedste rammer for mine elevers læring? Et rammesat tidsforløb, hvori jeg stiller dem opgaver, værktøj, computere, andet materiale, samt alle slags undervisningsmidler til rådighed for eleverne til videre bearbejdning. En ramme der lader den enkelte elev i evt. samarbejde med andre, forfølge sine mål og bearbejdet stoffet som eleven trives bedst.
Abonner på:
Opslag (Atom)