Som en lektie til vores næste undervisning dag DigiTek og læring, skal vi igen igang med Illeris, denne gang syntes jeg til gengæld at det giver mere mening end det gjorde for to år siden på Modul 1.
I denne omgang drejede det sig om det tredje kapitel i Illeris bog Læring s. 35-43 - Læringens processer og dimensioner.
Jeg opdager her at jeg havde markeret lidt forskelligt i dette kapitel fra sidste gang:
Min fortolkning er at i hans bog tages der udgangspunkt i at al læring omfatter to vidt forskellige processer hvori der er tre dimensioner som skal alle være aktive for at læring kan finde sted.
Den ene proces er samspillet imellem individet og dets omgivelser. Den anden proces er den individuelle mentale proces, der sker af de impulser og indtryk som samspillet medfører.
De tre dimensioner består af hhv. den indholds, drivkrafts og samspilsmæssige dimension.
Det der udgør samspilsprocessen er grundlæggende af social og samfundsmæssig karakter, altså har samfundsstrukturen enorm stor indflydelse på hvordan læring kan finde sted og i hvor stor grad den gør det. Det illustrerer Illeris med sin læringstrekant (se Figur 1. Læringens fundamentale processer ovenfor s.36)
Den beskriver at der skal være et indhold der skal læres, men det kan individet ikke tilegne sig uden en drivkraft i samspil med sin omverden. Det illustrerer Illeris (se figur 2. Læringens tre dimensioner s.39)
Illeris gør det meget klart, at læring altid har både et subjekt og et objekt, der er altså altid nogen der skal lære noget. Det er tilegnelsen af dette noget der er hele læringens kerne.
